Regler og Etik på og omkring træningsplads og klubhuset
  • Parker altid så andre ikke bliver lukket inde og er der sne, is eller meget vådt føre, kan det være en god ide at parkere ved kirken.
  • Skoven omkring træningspladsen er privat ejet og vi må ikke færdes der. Dette skal respekteres af medlemmerne. I stedet henviser vi til True skov som er offentlig. I klubhuset findes der desuden en oversigt over hundeskove.
  • Hunden skal altid være i snor på træningspladsen med mindre træneren siger noget andet.
  • Hundens efterladenskaber skal fjernes med det samme. Der hænger poser ved indkørslen og ved skraldespanden, på hjørnet til træningsarealet, der er beregnet til høm-høm poser. Hav altid en pose på dig eller hent en skovl i materialeskuret og grav efterladenskaberne ned. Det er ulækkert og farligt at glide i en høm-høm, så tænk på de andre på pladsen.
  • Tæver i løbetid er velkomne på vores træningsplads. Fortæl din træner når din tæve er løbsk men undlad at fortælle det til hele holdet da hanhunde ejere har en tendens til at vikle linen 10 gange om hånden og se meget anspændte ud under træningen, hvilket sender et forkert signal til egen hund. Vurder på din tæve om den overhovedet har lyst til at træne under løbetiden. Nogle tæver ændrer humør og syntes måske slet ikke det er sjovt at træne. Klubben påtager sig ikke noget ansvar hvis tæven kommer i “ulykkelige omstændigheder”.
  • Din hund kan afbindes ved de barrer der står ved klubhuset. Der hænger kæder med karabinhager lige til at knipse på hundens halsbånd. Kæderne skal lægges tilbage over banen igen efter brug, da de ellers vil ødelægge vores græsslå maskine. Hvis hunden gør når den er afbundet, må den placeres i bur eller bil i stedet.
  • Spørg altid om lov, inden du lader din hund hilse på andre hunde. Det er ikke alle hunde der kan sammen. Vurder hvilke hunde din hund kan have godt af at snakke med. Introducer den ikke for hunde du ikke tror den kan med - og aldrig for en hund der står afbundet. Alle hunde kan ikke være venner ligesom alle mennesker heller ikke kan det.
  • Skulle det ske at din hund kommer i slagsmål så slip snoren! En hund i snor kan ikke forsvare sig og vil føle sig trængt op i en krog. Som regel lyder hunde slagsmål voldsommere end de er. Tag fat i bagbenene og træk din hund væk. Du får mere at vide om hvordan hunde kommunikerer og hvordan du påvirker dens adfærd overfor andre hunde, gennem din træner.
  • Der er som udgangspunkt, ikke adgang for hunde på terrassen eller i klubhuset. Enkelte gange, hvis træneren giver lov, bruges det i forbindelse med træningsøvelser.
  • Træningsmaterialer skal altid stilles plads efter brug. Og skulle du mod forventning støde på materialer på pladsen uden ejer, bør du selv ligge materialerne på plads.
  • Det er dyrt at have projektørerne tændt så sluk dem hvis du ikke træner. Det er unødvendigt at have projektører til at brænde for at hygge snakke i klubhuset.
  • Nærmer du dig et hold der træner på pladsen, bør du gå en stor bue udenom for ikke at forstyrre undervisningen.
  • Nærmer du dig Agility banen under træningen, så vent på behørig afstand indtil du har fået accept på at komme frem. Derved udgår du at forstyrre træningen.