Hunden

Den latinske betegnelse for hund er canis og omfatter mange forskellige arter fordelt over hele jordkloden.

Canis familiaris - tamhunden
Canis lupus - ulven, og herunder flere underarter

Det er en udbredt opfattelse, at vores tamhund nedstammer fra en eller flere ulvearter - primært den canadiske grå ulv og den europæiske ulv. Ulven som art dukker op i Amerika og Europa ca. 500.000 år f. Kr.

Hunde (ulve?) er afbilledet første gang 10 -15000 år f. Kr. - dvs. omkring stenalderen, og det må formodes, at hunden på dette tidspunkt er tæmmet første gang. Den har da været brugt til beskyttelse og til jagt.

I Ægypten (4000 f. Kr.) var hunden et helligt dyr, som blev brugt som jagt- og vagthund. Grækere holdt hund med de samme formål og desuden som kæledyr. Også romerne holdt hund, men frem for kæledyr, anvendte de hunden som krigshund.

Fremme i middelalderen var hundehold primært forbeholdt de rige og adelige. Ud over at være jagt- og vagthund, fungerede hunden nu også som statussymbol.

I det 16. århundrede finder vi første gang en systematiseret opdeling af hunde i grupper: jagthunde, brugshunde og selskabshunde. Disse 3 grupper danner grundlaget for den opdeling af hunderacer, vi benytter i dag.

Det formodes, at hundens "racemæssige" udvikling gennem avl har været nogenlunde således: ulve - spidshunde - molosser, senere dogger (robuste hunde med kraftigt hoved) - mynder. Senere er der blevet fremavlet flere racer bl.a. forskellige jagthundetyper. Udviklingen fortsætter frem til i dag, hvor århundreders avl har givet mennesket en bred vifte af mange forskellige racer.

Disse racer bruges i dag til utallige opgaver som for eksempel bevogtning, politiarbejde, eftersøgning, jagt, førerhunde for blinde, servicehunde, redningshunde, narkohunde, bombehunde, væddeløbshunde, udstillings-hunde og ikke mindst som kæledyr.

I dag avles der stadig selektivt, dvs. der avles på individer, der har netop de egenskaber, som mennesker har brug for ved den specielle race. Det kan ikke undgås, at nogle af hundens oprindelige og naturlige egenskaber efterhånden forsvinder, hvis ikke der avles med kritisk sans og respekt for det oprindelige dyr.