Bliv Træner....
Har du lyst til at blive træner i DCH-Harlev?
DCH træneruddannelse består af 10 moduler, de første 5 (grunduddannelsen) er ens
for både agility- og lydighedstræneruddannelsen. Uddannelsen foregår i forskellige
klubber i kreds 3.
Grunduddannelsen indeholder blandt andet instruktionsteknik, hundens psykiske funktion,
hvalpe og kursushold, indlæringsprincipper og adfærd.
Overbygningen for en lydighedstræner består af indlæring af de forskellige øvelser
i DCH-programmet: spor, apport - frit søg, lydighedsøvelser, halsgivning/byttedrift
og rundering/dirigering.
Overbygningen for en agilitytræner: Opstart af agilitytræning, videregående handling,
regler og bedømmelse, konkurrence afvikling.
Grunduddannelsen revideres løbende. Instruktørerne er DCH`s kreds og landsinstruktører
fra forskellige klubber rundt omkring i landet.
Grunduddannelse starter hvert efterår og varer ca. 1½ år. Der er undervisning enkeltdage,
lørdag eller søndag.
Inden grunduddannelsen påbegyndes skal man helst have været hjælpetræner/føl ved
minimum 1 træner ½ år. I DcH-Harlev vil vi gerne have at hver træneraspirant har
været føl ved så mange trænere som muligt for at have en bred viden inden træneruddannelsen
påbegyndes.
Bestyrelsens krav til en træner er:
Du skal være pligtopfyldende og have tid og lyst til at indgå i fællesskabet, overskud
i hverdagen til at afse et par timer om ugen til trænergerningen.
Du skal være villig til at bruge de nye træningsmetoder samt til at efteruddanne
dig.
Hvor vidt du har erfaring med hund og træning/konkurrence er ikke det afgørende.
En god portion humor og vilje til at bidrage til en god klubånd og skabe en god
social stemning på holdet er derimod vigtig.
Hvis du syntes det lyder spændende og din nye fritids interesse skal være hundetræner
så kontakt en fra bestyrelsen eller træningsudvalget og få en uforpligtende prøvetid
som "føl" inden du beslutter dig.
Efterfølgende og inden du bliver tilmeldt grunduddannelsen vil du blive inviteret
til et lille uformelt møde hvor du får lejlighed til at stille spørgsmål.